Fysiske symptomer.

 

Fysiske symptomer kan opstå, fordi vi ikke kan være med vores følelser.

Vi bliver konstant udsat for situationer, hvor vi bliver følelsesmæssigt berørt. I løbet af en dag kan vi nå at få både gode og dårlige nyheder, ris og ros og opleve hyggelige stunder, der pludselig bliver konfliktfyldte.

Følelserne svinger op og ned i os, hele dagen igennem. Små udsving og store udsving. Vi ved, hvor hurtigt den indre glæde kan forvandles ved nogle få ord, der bliver sagt forkert.

 

Vi definerer nogle følelser som velkomne og andre som uvelkomne.

Her er vi som mennesker lidt forskellige.
Der er forskel på, hvilke føleser vi har det svært med. Et godt eksempel er vrede, som defineres både som en god og en dårlig følelse, alt efter hvem man spørger. Det samme kan man sige om sårbarhed.

Vi har hver især øvet os i at lade velkomne følelser få plads, og at feje uvelkomne følelser til side.

 

De følelser, vi definerer som uvelkomne, er ofte dem, der truer vores ideal-selvbillede.

Vi har alle et ideal-selvbillede. Et billede af, hvordan vi selv synes, vi skal være og fremstå.

Nogle eksempler kunne være at man opfatter sig selv som venlig og hjælpsom eller stærk og selvsikker eller dygtig og ambitiøs. Det kan også være en kombination eller nogle helt andre. Billedet har vi selv skabt, formentligt allerede i barndommen.

Det kan vi have gjort fordi der blev stillet bestemte krav i hjemmet og skolen, eller på grund af religiøse overbevisninger eller anden påvirkning fra samfundet omkring os.

 

Som barn har man oplevet det som livsnødvendigt at leve op til ideal-selvbilledet.

Selvom man nu er voksen, er fornemmelsen af livsnødvendighed der stadig, selvom den ikke længere er gældende. Det er ikke noget, man er bevidst om som sådan, det ligger diskret i baggrunden. 

 

Vi er ikke altid styret af vores fornuft.

Her er vi styret af "noget", som ikke er vores sunde fornuft. Dette "noget" ligger i det ubevidste område af vores sind, og forsøger at holde styr på os, så vi ikke gør noget, der er i strid med vores selvbillede. ("Jeg er ikke en, der skaber konflikt" "Jeg er ikke én, der står frem og blamerer mig" og så videre.) Dette "noget" kæmper hårdt, motiveret af følelsen af, at det er livsnødvendigt at opretholde selvbilledet. 

 

Voldsomme følelser kan true ideal-selvbilledet.

Begivenheder i livet kan være så provokerende eller belastende, at man får svært ved at
blive ved at feje de uønskede følelser væk.

Raseriet, sorgen eller smerten kan blive så voldsom, at selvbilledet truer med at krakelere.
Denne krakelering kan af det ubevidste opleves som værende så farlig, at der tages drastiske midler i brug. Som for eksempel at "skabe" et fysisk symptom, for at aflede fra den truende følelse.
Et typisk fysisk symptom er smerter. Det kan være i ryggen, armene, benene, fødderne - alle steder i kroppen.

 

Det ubevidste kan selv "skabe" smerter.

Smerterne er ikke bare diskrete smerter. De kan være voldsomme og kan komme til at overskygge alt andet.
De kan forårsage store ændringer i personens tilværelse på grund af uarbejdsdygtighed, sygemelding, kriser i ægteskabet, langvarige udredninger i sundhedsvæsenet, store udgifter til konventionelle og alternative behandlinger, social isolation og meget andet.

 

Hjernen kan via det autonome nervesystem regulere blodtilførslen meget hurtigt og effektivt til forskellige områder i kroppen.

Ved at skabe en lille - ufarlig - iltmangel i et afgrænset område på kroppen, skabes en irritation af nervevævet, som vil give hjernen signaler om at der er smerter eller andet ubehag. Andet ubehag kan være være følelsesløshed, slaphed, anspændthed, stivhed, brænden - alt muligt.
Bevidstheden vil nu blive optaget af dette symptom. Jo mere optaget man bliver, jo bedre virker "afledningsmanøvren".

Hjernen har, som et helt kunstværk, skabt en fuldstændig ny livssituation, egentlig "bare" for at holde nogle uønskede følelser væk fra overfladen.
Det kan lyde ubegribeligt, at vi vil udsætte os selv for så store lidelser, for at undgå at mærke hvad vi egentlig indeholder. 
Men det er set igen og igen, at når man virkelig begynder at forstå dette mønster, begynder smerterne også at forsvinde. 
For nogen sker det som ved et trylleslag, men for de fleste er det en længerevarende proces, med mange opdagelser hen ad vejen.

 

Et eksempel: En mand, der altid har været venlig og medgørlig.

Manden er på en arbejdsplads, hvor hans medgørlighed bliver udnyttet af både chefen og kollegerne. Han arbejder hårdt og pligtopfyldende, mens de andre lopper den.
Når der er lønforhandling og forfremmelser bliver han gang på gang overset.

Set udefra er det nemt at forestille sig at han må oparbejde en voldsom vrede, men dette oplever han ikke. Han siger måske, at ”det kan ikke betale at hidse sig op over det” eller noget andet i den stil. På den måde fejer han det væk.

En dag får han en overhaling af chefen, mens kollegerne overværer det. Det han bliver skældt ud over, er i virkeligheden noget, der skyldes en fejldisposition fra ledelsens side. Hvis dette kommer frem, vil det sætte arbejdspladsens fremtid på spil, så der skal findes en syndebuk.
Det forstår den venlige og medgørlige mand udmærket, og han føler, at hvis nogen har formatet til at bære det, ja så er det ham.

Den venlige og medgørlige mand begynder at få nogle symptomer. 

Han får ondt i ryggen efter at have forløftet sig. Efter en uge burde det være væk, men smerterne bliver kun værre. Han kan slet ikke sidde, og sover elendigt om natten. Efter 14 dage er situationen endnu mere tilspidset, og sådan fortsætter det uge efter uge.

 

Symptomerne eskalerer, de fylder efterhånden alt.

Manden går til lægen, som ikke finder noget alvorlig galt. Han bliver sendt videre til fysioterapeut og kiropraktor, men behandlingerne hjælper kun kortvarigt.
Han laver øvelser, går til behandlinger og prøver endda 
forskellige alternative behandlere. Imens får han det værre. Lægen sender ham til scanninger og specialister, han bliver langtidssygemeldt og drosler sit liv mere og mere ned. Ingen har kunnet hjælpe ham, på trods af et hav af behandlinger, gode råd og formaninger.

Han lever i et smertehelvede, og må tage smertestillende medicin hver dag.

 


"Hver femte dansker har kroniske smerter, og forbruget af smertestillende morfin stiger eksplosivt."  (Fra Videnskab.dk  den 22. oktober 2015)

I Danmark er vi stadig langt fra at forstå årsagen til smerter.
Der er dog en vågnende forståelse af, at vi er nødt til at finde nye årsagsforklaringer end de rent fysiologiske.
Et eksempel på dette er debatten om rygsmerter med/uden diskusprolaps.

Et citat fra en artikel i Politiken i April 2014: 
Her siger ledende overlæge Edith Nielsen fra neuroradiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, at »På en MR-skanning ser vi anatomi, men vi ser ofte ikke ondt i ryggen. Der er rigtig meget ondt i ryggen, vi ikke ved, hvad er, selv med en MR.
Problemet med en MR-skanning er, at den ofte viser forandringer i ryggen, som ikke hænger sammen med de smerter, patienten oplever. Det øger forvirringen og bekymringen hos patienterne.«

»Når vi laver skanninger ud fra en løs indikation, finder vi ting, som er irrelevante for ondt i ryggen. Men det, vi finder, forstærker opfattelsen af ondt i ryggen hos patienten. Når vi laver så mange skanninger, bidrager det til en sygeliggørelse, som ikke har basis i virkeligheden«

"Hver fjerde 40-årig dansker har en diskusprolaps uden at vide det. Hos langt de fleste giver diskusprolaps nemlig ikke smerter."

Man er altså også i sundhedsvæsenet til dels klar over, at rygsmerter (og smerter andre steder) langt fra altid skyldes en fejl i fysiologien. Man ved bare endnu ikke, hvad forklaringen så er.

 

Dr. John Sarno.

Det har Dr. Sarno et rigtig godt bud på. Alt det ovenstående er skrevet med inspiration fra Dr. John Sarno, en amerikansk læge.
Han har arbejdet med patienter med kroniske smerter igennem flere årtier og skrevet bøger, som har hjulpet mange mennesker. En af hans allerførste bøger "Healing backpain - The Mind-Body Connection" fra 1991, var nummer 1 på New York Times bestsellerliste.

Han har set denne iboende side i den menneskelige underbevidsthed, som kan "skabe" fysiske smerter for at undgå uønskede følelser. Han kalder fænomenet TMS - Tension Myositis Syndrome, og har erfaret sig frem til en behandling, der har hjulpet, og stadig hjælper mennesker med endog svære kroniske smerter.
Behandlingen er meget enkel: Den består af information/vejledning og i nogle tilfælde terapi. 

 

Der er håb.

Mit budskab her er, at formidle et håb.
Hvor mærkeligt det end lyder, kan det have en enorm effekt på smerterne blot at vide og forstå de grundlæggende spilleregler, som sindet har.
Det er en helt ny måde at se sine smerter på. Det kan være provokerende og meget skræmmende at skulle redefinere årsagen til et fysisk problem, man måske har haft i årevis.

Men den gode nyhed er, at hvis man lider af TMS, og hvis man tager det til sig, ja så kan man blive smerterne kvit!